Letlands Universitet afholder multiinteressentdiskussion om brugen af kunstig intelligens til bekæmpelse af desinformation
En debat med deltagelse af flere interessenter med titlen "Anvendelse af kunstig intelligens til bekæmpelse af desinformation", arrangeret af Letlands universitet, blev afholdt i Riga den 6. januar 2026. Arrangementet samlede forskere, teknologiudviklere og fagfolk for at introducere AI4Debunk-projektet og fremme en tilbundsgående udveksling om aktuelle udfordringer og effektive værktøjer til bekæmpelse af desinformation og falske nyheder.
Drøftelsen havde til formål at gøre deltagerne bekendt med målene, den metodologiske tilgang og de første resultater af AI4Debunk-projektet og samtidig tilskynde til overvejelser om de bredere samfundsmæssige, teknologiske og etiske konsekvenser af at anvende kunstig intelligens til bekæmpelse af desinformation. Programmet omfattede præsentationer af projektets mål og tidlige resultater, livedemonstrationer af AI-baserede værktøjer under udvikling og en interaktiv drøftelse af praktiske og filosofiske aspekter af modvirkning af desinformation.
Mødet blev åbnet af professor Inna Šteinbuka, som introducerede AI4Debunk-projektet og forklarede, at projektet har til formål at udvikle værktøjer til kunstig intelligens for at beskytte samfundet mod desinformation ved at integrere ekspertisen hos tekniske AI-specialister med ekspertisen hos samfundsforskere, herunder politiske forskere og sociologer. Der lægges særlig vægt på desinformation i forbindelse med krigen i Ukraine og klimaændringerne.
Blandt de vigtigste udfordringer, der blev fremhævet, var den hurtige teknologiske udvikling, som skaber en risiko for, at værktøjer bliver forældede og kræver løbende tilpasning. Projektet gennemføres også i en kompleks geopolitisk kontekst, hvor indsatsen for at bekæmpe desinformation kan opfattes som potentielle begrænsninger af ytringsfriheden.
Tekniske løsninger udviklet inden for projektet blev præsenteret af Franc van der Bent fra Utrecht Universitet. Han demonstrerede flere værktøjer, der i øjeblikket er i udviklingsfasen, herunder et browserplugin, der skal gøre det muligt for brugerne at kontrollere onlineindhold — både tekst og billeder — ved at analysere dets overensstemmelse med andre informationskilder med henblik på at identificere potentielle deepfakes eller desinformation. Derudover er samarbejdsplatformen Disinfopedia blev indført som et rum for interaktion med en AI-drevet chatbot, diskussion af aktuelle nyheder og rapportering af mistænkeligt indhold, som efterfølgende gennemgås af eksperter.
Yderligere demonstrationer omfattede en smartphoneapplikation, der var i stand til at analysere tekst-, billed-, lyd- og videoindhold, samt et virtuelt virkelighedsundervisningsmiljø TruthSpace, der har til formål at styrke unges digitale færdigheder gennem interaktivt gameplay. Den tekniske tilgang lægger vægt på agil udvikling, modulær systemarkitektur ved hjælp af Docker-beholdere, tilgængelighed og omkostningseffektivitet. Softwaren vil blive frigivet under Den Europæiske Unions offentlige licens (EUPL 1.2), der understøtter gennemsigtighed og open source-anvendelse.
Den efterfølgende drøftelse vedrørte spørgsmål om offentligt engagement, cybersikkerhed, bæredygtighed efter projektets afslutning i 2027 og den rolle, som kritisk tænkning spiller for en effektiv anvendelse af teknologiske løsninger. Deltagerne understregede, at selv om uddannelse og kritisk mediekendskab fortsat er afgørende — navnlig i en tid med stadig mere sofistikerede deepfakes inden for video og lyd — rummer kunstig intelligens et betydeligt potentiale til at støtte samfundet, når det kombineres med menneskelig ekspertise. AI-baserede værktøjer, der er udviklet inden for projektet, blev fremhævet for deres evne til at levere rettidig, tilgængelig og multiformatanalyse af tekst-, billed-, lyd- og videoindhold. Projektforskere demonstrerede innovative tilgange, herunder passive "antiviruslignende" advarsler og interaktive uddannelsesmiljøer, som kan mindske hindringerne for verifikation og styrke digitale færdigheder på tværs af forskellige brugergrupper. Værktøjernes tilpasningsevne, open source-design og tværfaglige grundlag blev præsenteret som centrale styrker, der muliggør løbende forbedring, bæredygtighed og langsigtet samfundsmæssig indvirkning.
