Den 1. november blev der afholdt et multiinteressentmøde i Europahuset i Riga. Mødet samlede 12 repræsentanter fra forskellige sektorer, herunder ministerier, erhvervslivet, forskningsinstitutioner og ikke-statslige organisationer.
Inna-professor Šteinbuka fra Letlands Universitet, projektkoordinator, indledte drøftelsen ved at fremlægge AI4Debunk-projektet. Hun fremhævede betydningen af regelmæssig koordinering og samarbejde mellem alle interessenter, der beskæftiger sig med bekæmpelse af kunstig intelligens (AI) og desinformation. Hun understregede, at en bred formidling af projektets resultater ville være afgørende, idet netværk af interessenter spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at disse resultater når ud til det nødvendige publikum.
Desinformation AI og regulering
Et centralt tema i drøftelserne var anerkendelsen af desinformation som en "ny normal". Deltagerne bemærkede, at udbredelsen, indflydelsen og virkningen af desinformation er velforstået, navnlig i de baltiske lande. Der blev udtrykt bekymring over den stigende udenlandske indblanding i europæisk politik, navnlig fra Rusland og Kina, hvilket udgør betydelige udfordringer for den regionale stabilitet.
Med hensyn til AI's rolle var deltagerne generelt enige om, at AI alene ikke fuldt ud kan håndtere kompleksiteten ved desinformation. Der er behov for en mere omfattende og systemisk tilgang med AI-værktøjer, der er skræddersyet til specifikke målgruppers krav. Medieforetagender og sociale medieplatforme kan f.eks. anvende kunstig intelligens til at støtte faktatjek og sporing af desinformation. Deltagerne understregede betydningen af at identificere disse gruppers særlige behov, inden de udformer AI-værktøjer.
Samtalen drejede sig også om reguleringsmekanismer. Deltagerne roste vedtagelsen af EU's forordning om kunstig intelligens, men rejste spørgsmål om dens gennemførelse og praktiske resultater. Der var bred støtte til at oprette et gennemsigtigt register over medieenheder med detaljerede oplysninger om ejerskab, støttemodtagere og finansieringskilder, hvilket ville bidrage til at spore desinformation.
AI-værktøjer til bekæmpelse af desinformation: udfordringer og muligheder
Tillid til teknologi viste sig at være et centralt spørgsmål. Undersøgelsesdata viser, at offentlighedens tillid til avancerede teknologiske værktøjer er faldende. Denne skepsis over for AI's evne til at opdage og begrænse desinformation rejser tvivl om effektiviteten og accepten af de værktøjer, der skal udarbejdes i slutningen af AI4Debunk-projektet.
Udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af AI-baserede værktøjer til bekæmpelse af desinformation blev også drøftet. En væsentlig bekymring var den løbende vedligeholdelse, opgradering og uddannelse, der kræves for disse værktøjer i perioden efter projektet. Deltagerne understregede betydningen af "human-in-the-loop"-tilgangen, som imødekommer behovet for etisk beslutningstagning, mediekendskab, et adaptivt uddannelsessystem og initiativer vedrørende livslang læring.
NGO'ernes rolle i bekæmpelsen af desinformation blev undersøgt ud fra flere perspektiver. Letland har et solidt netværk af NGO'er med fokus på IKT-spørgsmål, som kan være medvirkende til at formidle resultaterne af AI4Debunk-projektet. NGO'er kunne i samarbejde med projektteamet udvikle skræddersyede informationspakker til forskellige målgrupper. Desuden kan NGO'er give værdifuld indsigt i forskellige målgruppers specifikke behov med hensyn til AI-løsninger.
Samlet set viste dette multiinteressentmøde sig at være yderst konstruktivt. Det tjente som grundlag for løbende samarbejde og potentielle fremtidige partnerskaber til effektivt formidle resultaterne af AI4Debunk-projektet.
